Savennières er en af undertegnedes yndlingsvine – og har været det i mange år. Det er her i nærheden af Angers, at Chenin Blanc-druesorten opnår sit ultimative udtryk som tør vin. Har man ikke smagt vinen før, og vil danne sig et billede af, hvordan den smager, må man forestille sig en hypotetisk blanding af tør Rheingauriesling og Puligny-Montrachet. For kvaliteten er priserne stadig uhørt lave – og det er måske den mest undervurderede tørre hvidvin i verden (en opfattelse, som jeg i øvrigt deler med selveste Robert Parker).
Det er værd at citere Loireeksperten Jacqueline Friedrichs bog ”Guide to the Loire” (én af de bedste vinbøger, der er skrevet – ikke blot om Loire, men tout court). Om Savennières skriver hun:
Det er, tror jeg, det mest intellektuelle vin i verden. Når den er fuldt moden, er den åndeløst betagende. En majestætisk vin, der spreder sig over ganen som fløde og i glimt afslører et evigt skiftende landskab – en balle hø, en duft af kamille, en kurv med tørrede blomster, honning blandet med kvæde og abrikos eller fersken, en prikken af citronskal, en klangfuld bølge af mineraler. Det er en spadseretur med Chenin langs stejle skiferskråninger – på samme tid reserveret og lyrisk, knastør, men kødfuld. Savennières kalder til udforskning og refleksion – og er ikke for de uindviede.
På trods af disse rosende ord – og dens høje ry blandt vinkendere -, har Savennières til dels været i krise. Meget sigende var blot ca. 80 hektar af de i alt ca. 300 hektar, som appellationen dækker, opdyrket, da Friedrich skrev sin bog i 1996.
Det har, sammen med meget andet, ændret sig siden. I dag er ca. 150 hektar opdyrket – for en stor dels vedkommende af bønder, som ellers holder til uden for Savennières, først og fremmest fra Coteaux du Layon på den anden side af Loire.
Der er også sket en delvis stilændring.
Savennières var oprindeligt en sød vin, men siden ca. 1950erne gik man over til at lave tør – ja, decideret stram vin. Det er denne vin, Friedrich beskriver. Det var vine, man ikke skulle røre, før de var ca. 15-20 år gamle – hvor de så til gengæld smagte storslået og næppe kunne overgås af nogen anden vin i verden.
At lave en vin, der ikke bør drikkes de første 15-20 år, er imidlertid ikke særligt rentabelt, og det er vel til dels det, der har været skyld i Savennières’ krise. Derfor har man også set flere og flere producenter, der har bevæget sig mod en mere let- og hurtigt tilgængelig stil. Flere og flere benytter sig således af malolaktisk gæring (der blødgør vinen og hæver pH-værdien) – og man ser også eksperimenter med ny eg.
Det giver vine, der er mere tilgængelige som unge – men det store, og endnu til dels ubesvarede, spørgsmål er, om de stadig har samme lagringspotentiale og opnår denne næsten magiske duft og smag, som den traditionelle Savennières udviklede.
Da disse eksperimenter stadig er ganske nye, er det stadig for tidligt at sige noget definitivt om.
Skulle dette have givet dig lyst til at smage på vinene fra Savennières, har vi sammensat en smagekasse med 2 x 3 vine fra vores to producenter Domaine de la Bergerie og Château d’Epiré.
Køb den her.
Smagenotater på Savennières finder du efter springet:
GENERISK SAVENNIÈRES
Château de CHAMBOUREAU Cuvée d’Avant 2002
Smagt 2007
Ganske mørk farve. I næsen er den lidt oxidativ med præg af karamel, men også med toner af viol, vanille og chokolade. Smagen er mineralsk med god struktur, pæn fylde og god længde. God, men lidt for karamelpræget. 14% alc.
Château d’EPIRÉ 1990
Smagt 2008
Smagt flere gange – men den fremstod bedst første gang i 2008. Typisk ældet Savennièrespræg – kompleks og æterisk, underspillet og næsten rørende med de frisk, floralt præg og stor mineralitet og syre. En af de vine der beviser, at Savennières er en af verdens største hvidvine. Seneste gang den blev smagt – i 2013 – var den desværre på vej ned. Drik op.
Château d’EPIRÉ 1996
Smagt 2007
Smagt ved flere lejligheder, men bedst i 2007. Sublim duft – en blanding af overdådighed og mineralitet samt et ekstra lag af kompleksitet, som man ikke finder i de unge vine. Uden tvivl en stor årgang for d’Epiré. Drik op.
Château d’EPIRÉ 1998
Smagt 2009
Dyb gul farve. Næsen er ekspressiv med typisk moden chenin-bouquet med bl.a. chokolade & karse, men med underliggende mineralitet. I munden har den pæn længde og fedme med en moderat, men ok syre. Drik op.
Château d’EPIRÉ 2004
Smagt 2010
På papiret ikke nogen stor årgang – men en årgang, som undertegnede holder meget af. Streng og stram stil; udpræget mineralsk med kalk og lidt viol. Smagen er ganske tør – og sikkert for tør for nogle. Er smagt et utal af gange – med lignende erfaringer. De sidste år har den dog været på vej ned. Drik op.
Château d’EPIRÉ 2005
Smagt 2013
En på papiret stor årgang, der som ung fremstod for alkoholsk, men som efter 7-8 år fandt sig selv. Typisk chenin blanc duft, med fin mineralitet. Smagen er fyldig og intens. Burde stadig holde.
Château d’EPIRÉ 2007
Smagt 2009
Ret atypisk for Epiré – men måske blot fordi den er i sin indledende, frugtige fase. Næsen er præget af stor modenhed med kogte grønsager og lidt lakrids. I munden har den god balance og en pæn finish. Skulle stadig være god.
Château d’EPIRÉ 2008
Smagt 2012
Lidt lukket i duften med præg af våd uld. Smagen er mineralsk, næsten lidt bitter og relativt kort. Ikke super hedonistisk.
Château d’EPIRÉ Cuvée Spéciale 1994
Smagt 2010
Mørk farve. Det første ord, der er noteret om duften er: Super! Krydret, moden, sprød. Det er en vin, der med sine 12,5% alkohol vidner om, at det var en anden tid. På papiret i hvert fald en mindre heldig årgang, der viser holdbarheden på disse vine. Bør dog nok drikkes snart.
Château d’EPIRÉ Cuvée Spéciale 2003
Smagt 2016
En varm og atypisk årgang, der fra start var ganske oxidativ med tydeligt præg af botrytis. Farve er mørkt gylden. I duften virker den sødmefuld med klart botrytispræg. Smagen er dog tør med en smule stikkende alkohol (14,5%). Interessant nok har den virket mere oxidativ ved tidligere lejligheder.
Château d’EPIRÉ Cuvée Spéciale 2006
Smagt 2016
Middelgul farve. Den er en smule reserveret i duften, men med god balance og fin mineralitet. Smagen er stringent og fokuseret med fast, mineralsk struktur. Ikke ulig årgang 2004.
Château d’EPIRÉ Cuvée Spéciale 2009
Smagt 2016
Relativt udviklet farve og ditto duft – lindete, honning. Smagen er relativt blød. Ikke en årgang, der skal gemmes længe.
LAFFOURCADE 2000
Smagt 2007
Rimelig mørk farve. I duften har den præg af honning, skifer, bagværk og lidt vanille. Smagen er præget af ret høj syre og en smule bitterhed. 12% alkohol.
LAFFOURCADE 2004
Smagt 2007
Elegant og velafbalanceret duft med fersken, lidt krydderi og stor typicitet. God syre.
ENKELTMARKSSAVENNIÈRES:
Le Croix Picot
Mark med et godt ry. Jordbund består af en blanding af quartz og phtanit under et lag af sand og silt og ler.
Domaine de la BERGERIE 2008
Smagt 2016
Relativt udviklet med præg af skovbund (bregne) og lidt honning. Smagen er fyldig med god længde. Drik den nu og de næste par år.
Domaine de la BERGERIE 2011
Smagt 2016
En klassisk årgang – harmonisk med stor fylde, men også god mineralitet. Formodentlig ganske holdbar.
Domaine de la BERGERIE 2012
Smagt 2016
En ganske frugtig og imødekommende årgang, der formodentlig skal drikkes relativt ung. I duften præg af honning og fersken. Smagen er fyldig og lang.
Le Hu-Boyau
Nabomark til Coulée de Serrant med sort skifer i blandet quartz. Topmark.
Château d’EPIRÉ 2000
Smagt 2010
En cuvée lavet på delvist nye fade, som man stadig fornemmer i duften. I øvrigt rimeligt udviklet med karakteristisk præg af skovbund. Smagen er lidt kort. Virker en smule lukket p.t. – en fase? Bør dog nok drikkes op.
Château d’EPIRÉ 2001
Smagt 2007
Mørk gylden farve. Duften er “spændstig” med præg af underskov og relativt velintegreret fad. Smagen er strengere, end man antager udfra næsen. Den virker rimeligt udviklet. 13% alkohol. Bør nok drikkes op.
Clos Le Grand Beaupréau
Højtbeliggende vinmark med skiferjordbund i blandet quarz og phtanit.
Domaine de la BERGERIE 2008
Smagt 2016
Fadlagret cuvée. Udviklet farve og ditto duft med præg af nedfaldsæbler, bog og lindete. Smagen er fyldig og relativt blød. Yves Guègniard regner dette for hans mest holdbare cuvée, men i denne årgang virker den mere udviklet end Le Croix Picot.
Domaine de la BERGERIE 2011
Smagt 2016
Utvivlsomt en klassisk årgang. Høj syre og stor mineralitet forenet med stor bredde. Trods de 14,5% alkohol er vinen i perfekt balance.
Clos du Papillon
Sydvestvendt mark i den vestlige del af appellationen med forskellige typer skifer – spilit, rhyolit, phtanit, quartz og basalt i den nordlige del med mere sand og silt i den sydlige del.
Domaine de BAUMARD 1995
Smagt 2006
Duften er præget af lidt stald og både friske (vanille og agurk) og ældende (karamel, nedfaldsæbler) oner. Smagen virker lidt “doven”. Ikke en topårgang for Baumard.
Domaine de BAUMARD 2002
Smagt 2006
Duften virker en anelse svulstig med præg af agurk, chili, blomkål og lakrids. I munden har den pæn syre og virker ganske behagelig.
Clos St-Yves
Sydvendt mark med lilla, vulkansk skifer.
Domaine de BAUMARD 1996
Smagt 2002
Baumard er kendt for at lave Savennières, der kan drikkes ung – det gælder også i dette tilfælde. Duft af ananas, røg og lindete. Smagen er til den lette side, men med ‘96er syre og struktur. 13,5% alkohol.
SAVENNIÈRES’ CRU’ER:
Savennières Roche-aux-Moines
En af de to cru’er i Savennières. I modsætning til Coulée de Serrant har den flere ejere.
Château de CHAMBOUREAU 1989
Smagt 2002
Starter lidt atypisk – nærmest muskatagtigt –, men finder senere sig selv med præg af jod, citrus, småsten og lindete. I munden præges den af høj syre med en lang kødfuld eftersmag. 13,6% alkohol.
Château de CHAMBOUREAU 1996
Smagt 2006
Mørk farve. Relativt udviklet duft med vanille, karamel, stald, nedfaldsæbler og bog. I munden har den dog stadig en del syre. Svær at bedømme, men umiddelbart en vin, der burde have været drukket.
Domaine Mme JOLY 1985
Smagt 2016
I duften et spontangæret præg – og stadig med stor friskhed og duft af citrus og kalket mineralitet. Den høje syre skal nok sikre den mange års liv endnu. Stor vin.
Domaine LAROCHE 1990
Smagt 2006
Ganske lys farve. Meget kompleks og harmonisk duft: blomkål, citrus, lidt karamel, lakrids, nødder, vanille, lidt bregne/underskov, bog, kaffe. God struktur i munden med møbelpolitur i finishen. Rigtig god vin, der sikkert kunne ligge mange år endnu.
Domaine aux MOINES 1988
Smagt 2006
Mørk farve. I duften har den stor friskhed (vanilleis og granny smith) kombineret med mere ældede træk – bog, lidt karamel. En yderst elegant vin, der stadig burde holde.
Domaine aux MOINES 2000
Smagt 2006
Næsten propagtig tør duft men også med typisk chenin blanc-præg. Ganske kompleks. I munden præges den af høj syre. Oplagt en vin, der er alt for ung – og et eksempel på old school-Savennières. Uden tvivl stadig god.
Domaine aux MOINES 2013
Smagt 2016 (Fadprøve)
En problematisk årgang, som undertegnede dog har en vis svaghed for. Høj syre, men med god struktur og kompleksitet.
Savennières Coulée de Serrant
Vigtigste mark i Savennières og en af vinverdens allerstørste. Monopol som ejes af familien Joly. Den kontroversielle Nicolas Joly var en af de første fortalere for biodynamikken, men kritikerne hævder, at hans vinmagerevner var så som så. Vinene laves i dag af hans datter.
Domaine Mme JOLY 1985
Smagt 2016
Mere bred i duften end samme årgang i Roche aux Moines, men virker også mere udviklet m. bagværk. I munden virker den fuldt moden og en anelse kort. Ikke på niveau med Roche aux Moines, men flasken havde også lav stand.