Kategori: Serveringsfif

Dekantering vil sige at hælde en vin på karaffel. Det kan der være to forskellige grunde til at gøre.

1. For det første kan det være for at fjerne bundfald. Dette findes tit i ældre vine – ikke mindst hvis de ikke er filtrerede og/eller klarede. I dette tilfælde skal man først stille flasken oprejst et døgn eller mere. Derefter hælder man forsigtigt vinen på karaffel, indtil man ser, at man er nået ned til bundfaldet. Resten af indholdet kasseres så.
   
2. Den anden grund til at dekantere er for at give vinen luft. Unge vine kan folde sig ud efter dekantering, og vine, som måske har en vis urenhed i duften (f.eks. forskellige svovlforbindelser), kan smide denne urenhed ved dekantering.
   
   Hvor den første grund til at dekantere primært retter sig mod ældre vine, retter den sidste grund sig primært mod yngre.
   
   Personligt er det sjældent, at jeg dekanterer vine. Dels er jeg ikke så forhippet på at få serveret en helt klar vin (selvom overdrevent bundfald selvfølgelig ikke er rart at få i munden). Dels synes jeg ofte, at det er sjovere at følge udviklingen i glasset. Som garvet vinnørd har jeg normalt en god idé om, hvorvidt en ‘off’-aroma kan forsvinde ved iltning – og vil derfor give denne slags vine længere tid i glasset (og evt. slynge vinen rundt et par minutter, hvilket giver samme effekt som dekantering).
   
   Er man imidlertid et større selskab, som måske kommer igennem flasken hurtigere, kan det være en god idé at dekantere, så gæsterne får det fulde udbytte af vinen.
   
   Generelt kan man sige, at jo mere ‘naturlig’ (et ord der kun kan stå i anførselstegn!) en vin er, jo mere behov kan der være for dekantering. Er vinen ufiltreret og/eller uklaret kan den, som allerede nævnt, danne bundfald. Og er den spontangæret kan der være flygtige ‘off’-aromaer, som forsvinder med dekantering.

Der er næppe nogen vintype, som ikke kan vinde ved dekantering, omend det primært er rødvin og portvin, som er kandidater.

På vores hjemmeside forsøger vi at angive den optimale serveringstemperatur for alle vine i vores portefølje. Det er dog mere en retningslinje end den eneste sandhed om, hvilken temperatur, man bør servere de respektive vine ved.

Der er nemlig en række forhold, der kan være med til at bestemme, hvilken temperatur en vin bør serveres ved. Her er tre af dem (der kan sikkert findes flere):

Maden

Der kan være god mening i at medtænke hvilken mad, man vil servere til vinen, før man beslutter sig for, hvilken temperatur, den skal serveres ved. Den ideelle temperatur for f.eks. en rød Beaujolais er ikke den samme, når den serveres til andebryst, som når den serveres til torsk. Generelt kan man sige, at jo køligere, man serverer vinen, jo mere lette og forfinede retter kan man servere den til. Og faktisk kan vine, man normalt ville regne for for kraftige til en given ret, tit kunne overraske, hvis man køler dem ned. Det kunne f.eks. være portvin til and.

Vejret

Også vejret kan spille ind på, hvad der er den ideelle serveringstemperatur. Kort sagt: Jo varmere det er i vejret, jo køligere bør man servere vinen. I Sydfrankrig kan man sagtens finde på at servere relativt kraftige rødvine om sommeren – så bliver de blot kølet ned til 12 grader eller deromkring.

Vinens alder

Den ideelle serveringstemperatur er ikke den samme for en ung vin og samme vin i en ældre udgave. Der er undtagelser, men generelt vil jeg sige, at yngre vine bør serveres køligere end ældre – ikke mindst når vi taler rødvin. Primærfrugten kan ofte have godt af at blive kølet lidt ned, mens den større kompleksitet i ældre vine ofte fortjener lidt højere temperatur at udfolde sig ved.