Scheurebe

Vi slår gerne et slag for druesorten scheurebe her på kanalen. Det er vel nok den vigtigste blandt de mange krydsninger som blev skabt af Dr. Georg Scheu – og en druesort, som i vores optik fortjener langt mere opmærksomhed.

Dr. Scheu havde sit virke i første halvdel af det tyvende århundrede og skabte scheurebe i 1916. Der er en trist ironi i, at denne mand, som blev kendt for at krydse forskellige druesorter, fra 1933 tilhørte et politisk parti, som fordrede racerenhed.

Kært barn har mange navne – og scheurebe startede sit liv med det ikke særlig romantiske navn sämling 88. En overgang hed den også dr. wagnerrebe (ikke den Wagner iøvrigt), før den igen i år 1956 kom til at hedde scheurebe.

Der hersker lidt tvivl om dens forældre – i mange år troede man, at det var en krydsning af riesling og silvaner, men nyere DNA-analyser synes at antyde, at det snarere er riesling og den ukendte bukettraube, som er forældrene.

Stilistisk beskrives den dog også som en mellemting mellem riesling og sauvignon blanc. Den har rieslings syre (i hvert fald næsten), men en mere floral og overdådig duft – som kan lægge sig i nærheden af sauvignon blanc.

For denne smager har den ofte en karakteristisk duft af grapefrugt og – for de pebernørdede – timutpeber. Der er også ofte en lidt krydret tone (henad spidskommen).

Ligesom riesling fungerer den lige godt i det tørre og søde segment (og alt derimellem).

De bedste sommervine

For mange er sommer ensbetydende med rosé, mens andre sværger til hvidvin eller bobler. For os er der særligt én vinkategori, som får os i sommerhumør: De frugtsøde vine. 

Betegnelsen ‘frugtsød’ (tysk: Fruchtsüss) er ikke en beskyttet kategori, men dækker typisk over vine, som har nogen sødme, men ikke er decideret ædelsøde. D.v.s. vine, hvis sødme opnås ved, at man stopper gæringen, før al sukkeret er omdannet til alkohol (typisk v.h.a. svovl eller kulde), men hvor druerne ikke er tørrede eller angrebet af ædel råddenskab. 

Det giver vine, som ikke kan regnes for deciderede dessertvine, men som har en behagelig sødme, som ofte er kombineret med en fin syre.

Særligt riesling med dens naturligt høje syre excellerer i denne kategori, men også andre druesorter kan give spændende frugtsøde vine.

Det er relativt sjældent, at man ser betegnelsen ‘frugtsød’ (eller ‘Fruchtsüss’) på etiketter, men vine i Kabinett– og Spätlese-kategorien vil ofte være frugtsøde med mindre andet er angivet (f.eks. Trocken, Halbtrocken eller Feinherb, som alle er kategorier for mere eller mindre tør vin).

Det er sjældent at se frugtsøde rødvine, men det findes – ikke mindst i perlende udgaver – f.eks. italienske vine på Brachetto-druesorten. 

Udover den ofte liflige kombination af syre med let sødme udmærket disse vine sig ofte ved en behageligt lav alkohol, som gør, at man ikke behøver at have dårlig samvittighed, fordi man tager et glas til frokost eller på terrassen. 

Madmæssigt er det vine, som går særligt godt til de asiatiske køkkener – ikke mindst thai-køkkenet, hvor sødmen i vinen er med til at mildne de stærke smage. Men også f.eks. salater, hvor man bruger forskellige frugter (melon, pære, appelsin etc.) kan være gode match. 

Visse vinsnobber ser ned på denne vintype – muligvis fordi de simpelthen smager for godt. Ægte kendere ved, at de kan byde på nogle af vinverdens største oplevelser – ofte til priser, som burde være langt højere. 

Vi drikker dem utroligt gerne – ikke mindst her i den søde sommertid.