Steillage

Steillage er den tyske betegnelse for en stejl vinmark. Der findes selvfølgelig også stejle vinmarker andre steder i verden (f.eks. i det Nordlige Rhône, Wachau i Østrig eller i Douro-dalen), men Tyskland er – mig bekendt – det eneste land, der har reguleret betydningen af ordet.

I Tyskland er en ‘Steillage’ en vinmark med minimum 30% hældning. Og her gælder det så om at holde tungen lige i munden – for det er vigtigt at bide mærke i, at vi her taler procenter og ikke grader.

Forestiller vi os en vinmark i et koordinatsystem, er procentensatsen den procent y-aksen stiger i forhold til x-aksen. Hvis vi har en vinmark, som er 100 meter lang (x-aksen), og den stiger 30 meter i højdemeter (y-aksen) svarer dette således til en 30 procent stigning (svarende til ca. 13,5 grad).

Det lyder måske ikke voldsomt stejlt, men har man stået og kigget ned eller op ad sådan en mark får man syn for, hvor stejl den er. Og så er det jo i øvrigt et gennemsnit for marken, så den kan sagtens være stejlere på visse stykker.

Virkeligt stejle marker har vi, når vi når op omkring de 70%. Det er procenter, man primært finder i Mosel, men også f.eks. i Rüdesheimer Schlossberg-marken i Rheingau.

Da det som oftest er umuligt at bruge maskiner, er det noget dyrere at dyrke vin på disse marker, men der er også en række fordele.

F.eks. er luftcirkulationen i marken bedre, da kulden bevæger sig nedad og varmen opad, hvilket skaber cirkulation fra nat til dag.

Er marken syd- eller østvendt er der også bedre soleksponering, da vinstokkene ikke på samme måde skygger for hinanden.

Det er også værd at bemærke, at de stejleste vinmarker ofte består af en eller anden form for sten eller klippe (skifer synes at give de stejleste vinmarker). Jo stejlere vinmarken er, jo mindre toplag (hummusrig muld) vil der ofte være. Det betyder, at jorden (og dermed vinstokkene) typisk ikke optager så meget vand og dermed forhindrer for meget vand i druerne i våde år.

Mange af de bedste vinmarker – både i Tyskland og resten af verden – er da også ‘Steillage’, men der er også en række undtagelser som viser, at det ikke er en forudsætning for at lave stor vin – som det f.eks. ses på venstrebredden i Bordeaux.

Vin de soif

I Danmark gør vi os til af, at ingen andre sprog – efter sigende – har et ord, som dækker det samme, som vi mener, når vi siger “hygge”.

Man skal nok være temmelig arrogant eller nationalistisk indrettet for at tænke, at det samme ikke også gør sig gældende den anden vej – altså at der er ord eller begreber på andre sprog, som vi ikke har et tilsvarende ord eller begreb for på dansk.

Et eksempel på dette kunne være det franske begreb “vin de soif”.

“Vin de soif” er betegnelsen for en særlig type vin. På engelsk taler man om “quaffers”. I Tyskland har de – mig bekendt – ikke et ord for det. Til gengæld taler de om, at en vin kan have “Trinkfluss”, hvilket i min ordbog dækker over lidt det samme.

Det tætteste, vi kommer på begrebet “vin de soif” på dansk, er nok “bællevin”, men det er et ord med en vis grad af negative konnotationer.

Det gør sig ikke i samme grad gældende for begrebet “vin de soif”. Ordret oversat betyder det noget i retning af en “tørstslukker”. Men en “vin de soif” er meget mere end det.

Der er typisk tale om en let rødvin med moderat alkohol, som kan og bør nydes afkølet. Det er en vin, som mere appellerer til hjertet end til hjernen. Det er så langt, man overhovedet kan komme fra en meditationsvin (med mindre det, man mediterer over, er noget andet end vinen). Tænk venner på terrassen en varm sommerdag.

Det er en betegnelse, man ofte ser brugt om naturvin – særligt af den læskende og saftige type – og typisk også betyder en vin uden fadpræg. Og det er underforstået, at det er vin, man ikke bliver træt af at drikke – det er ikke en vin, som “mætter”.