På en dag, hvor varmerekorden i Danmark har været tæt på at blive slået, er det måske værd at kigge på klimaforandringernes indvirkning på vindyrkningen.
Og der er ingen tvivl om, at vindyrkningen allerede nu er påvirket af de klimaforandringer, vi har set igennem de seneste 20-30 år – og faktisk har vinproducenterne måske været nogle at de første til at lægge mærke til disse forandringer.
Mange steder er man nødt til at tage forholdsregler for de stigende temperaturer. I Chianti ser man vinbønderne købe marker i de højereliggende og køligere områder. I Kremstal køber vinbønder i stigende grad marker på nordvendte skråninger. Ja, jeg har sågar læst en artikel, som hævdede, at det efterhånden var blevet for varmt til at dyrke pinot noir i Kaiserstuhl i Baden!
Når varmen kan være et problem er det fordi højere temperaturer sænker syren i vinen og giver mere kvabsede og ‘bamsede’ vine – og det vel at mærke i en tid, hvor flere og flere vindrikkere skriger på lettere og mere friske vine.
Det er næppe heller tilfældigt, at nogle af de mest feterede vine i verden dyrkes på den nordlige breddegrad for, hvor vindyrkning af denne type kan finde sted. Den konventionelle visdom omkring dette har været, at et køligere klima giver en længere vækstsæson – og dermed længere tid for druerne til at optage nærings- og smagsstoffer fra jordbunden.
Der er dog visse problemer med denne tese – bl.a. at nogle af de årgange, som regnes for de bedste i f.eks. Bourgogne og Bordeaux, også har været årgange med relativt korte vækstsæsoner.
Og måske er det også snarere de større muligheder for at kontrollere gæring og lagring i et køligere klima, som historisk har gjort forskellen. Og i dag, hvor man kan have temperaturkontrollerede kældre, ser man da også varmere regioner blive dygtigere og dygtigere til at fremstille vin og håndtere varmen.
Varme kan imidlertid heller ikke direkte oversættes til (over)modne druer med lav syre. Bliver det meget varmt og tørt, vil fotosyntesen i vinstokkene nemlig stoppe – vinstokkene går så at sige i dvale -, hvilket resulterer i, at modningen går i stå. Derfor kan man få årgange som 2015 i Tyskland, der var rekord varm (på det tidspunkt), men alligevel skabte friske vine med høj syre (og i øvrigt nok er bedste årgang i dette årtusinde i Tyskland indtil videre…).
Alt i alt er det altså svært at sige noget kategorisk om klimaforandringens indvirkning på vindyrkningen – og selv i kølige egne som Chablis og Tyskland, hvor man måske kunne tænke at lidt mere solskin ville være en ubetinget fordel, er tingene ikke helt så simple.
Der er ingen tvivl om, at f.eks. Tyskland oplever færre årgange, hvor de har svært ved at få modne druer (årgang 2021 var en påmindelse om, at man ikke har lagt denne type ’70’er årgange’ helt bag sig). Til gengæld har Tyskland – og Chablis – de seneste år haft større problemer med forårsfrost.
Det er blevet et stort problem (ikke mindst i Chablis), fordi druerne blomstrer tidligere og dermed er mere udsatte ved forårsfrost (blomsterne fryser simpelthen ihjel, hvilket kan reducere høstudbytter med 50-75%). Chablis oplever efterhånden nærmest dette hvert andet-tredje år.
Og så er der selvfølgelig også andre konsekvenser af klimaforandringerne – f.eks. de voldsomme oversvømmelser, vi så i Ahr i Tyskland sidste år. Oversvømmelser, som kostede vinbønderne i regionen et enormt millionbeløb i ødelagt udstyr og flasker.
Der er altså næppe nogen vinregion, som ubetinget nyder godt af klimaforandringerne, men mange, som – om ikke andet – er udfordret af dem.
